Olie-blotting papir er et tyndt ark eller væv designet til at absorbere overskydende ansigtsolie; med oprindelse i Japan, er den særlig populær i hele den asiatiske region. Dens virkningsmekanisme er afhængig af dens molekylære struktur, som let bindes til oliemolekyler. Ved at bruge lipofile (olie-tiltrækkende) materialer er papirets kapacitet til at absorbere olie betydeligt større end dets kapacitet til at absorbere vand, og derved eliminere ansigtets glans gennem fysisk adsorption.
Opfindelsen af olie--blottepapir var resultatet af en serendipital opdagelse af japanerne. Det tjente oprindeligt som det specialiserede papir, der blev brugt til at presse bladguld under fremstillingen, da producenterne uventet indså dets evne til at absorbere olie. Efterfølgende blev det adopteret af geishaerne fra Kyoto-kendt for deres porcelæn-hvide teint-for at hjælpe med at bevare deres makeup. Det blev hurtigt en lokal specialitet i Kyoto og udviklede sig gennem mund-til-mund blandt turister til en karakteristisk basis i skønhedsindustrien i hele Asien.
For at imødekomme de forskellige behov hos forskellige hudtyper er materialerne og funktionerne i olie-blotting-papir gradvist diversificeret, hvilket har ført til udviklingen af forskellige former, såsom blå film, rispapir, bladguld og pulver-infunderede ark. Deres primære funktion er at absorbere overskydende olie fra hudens overflade uden at påvirke aktivitetsniveauet i selve talgkirtlerne.
